BørneIntra v2.18

Dagplejen Kogtved

Tlf.: 2488 6372

Velkommen til dagplejerne i Kogtved

Vi er for tiden 7 dagplejere i Kogtved. Vi samarbejder ud fra værdierne tillid og respekt og vil gerne kendes på, at vi er åbne og imødekommende i vores samarbejde med forældrene.

Billede

 

Se mere om dagplejerne her

Se vores pædagogiske læreplan her

 

Dagplejen er det bedste sted at være – næst efter hjemme hos mor og far. Vi er opmærksomme på at være nærværende, omsorgsfulde og empatiske voksne. Vi har øje for, hvad det enkelte barn har brug for, og vi vil gerne kendes på, at vi er anerkendende omsorgspersoner, som arbejder i børnehøjde.

På denne måde er vi med til at ”ruste børnene” til at begå sig i den store verden.

Vi vægter udeliv og oplevelser i naturen højt - og vi bor i byen, på landet og ved vandet.

Vi er så heldige, at vi har en Christianiacykel, som vi kan låne på skift. Det betyder, at vi har mulighed for at komme lidt længere omkring. Vi er optaget af ”krop og bevægelse”, og tilpasser vores aktiviteter efter årstidernes skiften.

Vi serverer en sund og varieret kost, og har alle deltaget i en uges inspirerende kostkursus – vi udfordrer gerne børnene med hensyn til at servere nyt og spændende mad.

Vi går i legestue i Wandallsgården, og vores legestue-aktiviteter planlægger vi i fællesskab.

Hilsen Connie, Anne Mette, Nina,  Gitte H., Marianne, Vibeke og Sonja - vi glæder os til samarbejdet med jer.

Seneste nyhed...

Sen-Sommer-Hygge 24. august i Wandallsgården

  Billede

Sen-Sommer-Hygge 24. august i Wandallsgården

Opslagstavle...

I øjeblikket ingen opslag