BørneIntra v2.19

Østerdalen Hesselager Børnehus

Skolevej 525874 Hesselager

Tlf.: 2948 1826

Velkommen til Hesselager Børnehus

Skiftende billeder

Velkommen til Hesselager Børnehus!

Hesselager Børnehus er en del af Østerdalen som består fa 6 børnehuse i nærområdet. Hesselager Børnehus er beliggende i naturskønne omgivelser med skov, strand og å og direkte op til Stokkebækskolen afd. Hesselager. Børnehuset er normeret til ca. 55 børn.

Hesselager Børnehus er en Cittaslow børnehave og arbejder ud fra værdierne: kvalitet, æstetik og glæde. Cittaslow for os i Hesselager Børnehus handler om det nære, om at passe på hinanden på dyrene og på naturen. Derfor lærer vi børnene hvor "ting" kommer fra og hvad de bliver til, eks. har vi højbede hvor vi selv dyrker vores grønsager, som vi senere benytter til madlavning sammen med børnene. Vi har kompostbeholder og børnene lærer hvilket skrald der kan blive til jord og ikke, ligeledes deltager vi i ugerne 16 og 17 i indsamling af skrald i lokalområdet. I uge 36 deltager vi i en naturuge denne er arrangeret af friluftrådet og har forskellige temaer fra år til år. Naturen og udelivet er på alle måder en væsentlig del af vores hverdag, vi bruger vores bålhus flittigt og laver gerne en gang brændnællesuppe over bål. Det mad vi tilbyder fra børnehuset er så vidt muligt økologisk, og fødselsdage der bliver afholdt i børnehuset er uden slik og kage.

Vi  arbejder som alle andre børnehuse i Svendborg efter Svendborg kommunes Vision, Mission og fælles arbejdsgrundlag og ud fra de fælles pædagogiske læreplaner ( se læreplanen under vigtige dokumenter)

Børnehuset har i forældregruppen et engageret husråd som eks. vil stå for arbejdsdag, forældrekaffe og andre tiltag. Husrådet har en Facebook gruppe.

I Hesselager Børnehus arbejder vi med "De gode overgange for børn". Det betyder at vi har et tæt samarbejde med dagplejen og den lokale skole "Stokkebækskolen". Dagplejen er på besøg en dag hver 4. uge, for at dagplejebørnene kan lære børn og voksne i børnehuset at kende og dermed få en tryg overgang fra dagpleje til børnehave. Ligeledes har vi overgangsarbejde fra børnehave til skole. Fra 1. april og frem til sommerferien har de kommende skolebørn sammen med børnehavepersonale base i skolens lokalere. I denne periode deltager børnehavebørnene og de voksne i forskellige aktiviteter sammen med børnehaveklassen og skolens personale.

Et nyt fokus for Beønehuset er Fri for Mobberi, en kultur som alle børn, forældre og personale skal skabe sammen i børnehuset

Derudover har vi mulighed for at benytte biblioteket og vi vliver inviteret til forskellige arrangementer på skolen, så som Lousia, skoleteater, musical m.m.

Hvis I er bliver nysgerrige på Hesselager Børnehus ud fra dette, så kontakt os gerne for spørgsmål eller for at se vores dejlige Børnehus

Se vores pædagogiske læreplan her.

Venlig hilsen alle i Hesselager Børnehus

Seneste nyhed...

Jule hygge dag🎄

🤶🏻 🌲  🎅🏻 

Husk der er på torsdag at vi har julehygge dag fra 13.30 - 15.30. Der er kaffe/the/saft og æbleskiver samt mulighed for at lave flere forskellige kreative ting.

Opslagstavle...

I øjeblikket ingen opslag