BørneIntra v2.19.1

Dagtilbudsområdet

Børn og UngeRamsherred 55700 Svendborg

Tlf.: 62 23 45 05

Dagtilbud efter pressemøde 29/12-2020

 

Kære forældre

På Statsministerens pressemøde tirsdag den 29. december 2020 blev det udmeldt, at Regeringen har besluttet at forlænge de gældende COVID-19 restriktioner til og med søndag den 17. januar 2021.

Det betyder, at dagtilbud fortsat er åbne.

I den forbindelse har Børne- og Undervisningsministeriet udmeldt nedenstående for dagtilbud gældende til og med søndag den 17. januar 2021:

 

"Forældre, der har mulighed for det, kan dog overveje at holde deres børn hjemme i en kortere eller længere periode. Det kan fx være forældre, der selv er hjemsendt, men ikke kan passe deres arbejde hjemmefra."

 

Med det aktuelle smittetryk er det ekstra vigtigt at holde fast i de gode rutiner, når I afleverer og henter Jeres børn:

  •  At I og barnet spritter eller vasker hænder
  • At I holder god afstand til andre børn end Jeres egne, til andre forældre og til medarbejderne
  • At varigheden i besøget begrænses og det samme gælder antallet af besøgende
  • At I opfordres til at bære mundbind eller visir ved aflevering og afhentning af Jeres børn, hvis det foregår indendørs

Husk forsat at blive hjemme i selvisolation, hvis I eller Jeres barn har symptomer på COVID-19, eller hvis I eller Jeres barn er nær kontakt til en smittet.

 

I er velkommen til at kontakte pædagogisk teamleder, hvis I har spørgsmål.

 

Jeg ønsker Jer alle et godt nytår.

 

Venlig hilsen

Birgit Lindberg

Sekretariats- og dagtilbudsche

Sidst ændret d. 30-12-2020