BørneIntra v2.19.1

Dagtilbudsområdet

Børn og UngeRamsherred 55700 Svendborg

Tlf.: 62 23 45 05

Tillykke til mindful dagplejer

 

TILLYKKE med at Dorthe Svaneklink Kramme nu er Certificeret i Mindful Dagpleje og kan hejse Mindful Dagpleje Flaget til tops. Hun hejser flaget fordi hun har fokus på at give dagplejebørnene en mindful hverdag. Her er der plads til mindfulness aktiviteter, fordybelse og børnemeditationer, som lader børnene op, giver dem indre ro og øger deres koncentrationsevne.

Som Certificeret i Mindful Dagpleje, laver Dorthe børnemeditationer med børnene dagligt, hun har fokus på at være i bevidst nærvær med børnene og at hun er en autentisk rollemodel. For at forblive bevidst nærværende og selv have indre ro, har Dorthe en daglig personlig mindfulnesspraksis.

Dorthe siger:
"Jeg hørte det positivt omtalt på dagplejens uddannelse modul 3 og blev nysgerrig. Mine dagplejebørn er blevet bedre til at blive i en leg og holde fokus i legen. Selv er jeg blevet mere nærværende og fokuseret samt har en bedre koncentration. Det er nok det bedste jeg har gjort for mig selv i lang tid - både personligt og fagligt."

Som Certificeret i Mindful Dagpleje arbejder Dorthe ud fra de 8 mindfulness principper og NOAK modellen i dagligdagen, som gør at hun har fokus på børnenes initiativer, positive intentioner og styrker. På den måde støtter hun børnenes udvikling af en stærk selvforståelse og et sundt selvværd. Dette lader sig også kun gøre ved at hun først har kigget indad og arbejdet med egne mønstre, overbevisninger og adfærd igennem kurset, hvilket som sidegevinst skaber øget personlig og arbejdsrelateret trivsel.

De positive gevinster for børnene i en Mindful Dagpleje er:

  • Bevidst nærvær
  • mere glæde
  • bedre selvforståelse
  • bedre indlæring
  • sundt selvværd.
  • øget koncentrationsevne.
  • mere empati.
  • gode sociale kompetencer.
  • indre ro

Gaver for livet, eftersom en mindful start på livet giver børnene et sundt selvværd og evnen til at genkende og finde roen i sig selv nu, også senere i livet.

Sidst ændret d. 23-01-2020