BørneIntra v2.19

Dagtilbudsområdet

Børn og UngeRamsherred 55700 Svendborg

Tlf.: 62 23 45 05

Ny struktur af dagtilbud og børnehuse

Fra 1. januar 2019 har vi 5 områder, hvoraf det ene er Dagplejen

 

Med vedtagelsen af Budget 2019 er der truffet politisk beslutning om ny ledelsesstruktur.


Det er besluttet at fortsætte områdeledelse og at reducere antallet af dagtilbudsområder med ét område. Det er også besluttet at sammenlægge Østerdalen Bakkehuset og Skårup Børnehus) organisatorisk til - ét børnehus med to afdelinger - og med én pædagogisk teamleder.

 

Formålet er at skabe en økonomisk besparelse samtidig med at kvaliteterne ved områdeledelse fastholdes. Derudover er der taget højde for, at dagtilbudsområderne fremover alle steder følger skoledistrikter for at skabe bedst mulig sammenhæng mellem dagtilbud og skole.

 

De nuværende dagtilbudsledere fortsætter som ledere af de dagtilbudsområder, de har i dag, plus de nye børnehuse, som områderne sammenlægges med.

 

Kirsten Søndergaard bliver dagtilbudsleder for det nye dagtilbudsområde bestående af: Sundhøj Børnehus, Solsikken, Lundby Børnehave, Stenstrup Børnehus, Kirkeby Børnehus, Vester Skerninge Børnehus og Ollerup Børnehus

 

Mai-Britt Strøm bliver dagtilbudsleder for det nye dagtilbudsområde bestående af: Thurø Børnehuse, Hesselager Børnehus, Gudme Børnehus, Eventyrhuset, Oure Børnehus, Skårup Børnehuse

 

Fie Lademann bliver dagtilbudsleder for det nye dagtilbudsområde bestående af: Børnely, 4-Kløveren, Paraplyen, Kobberbækken, Poppellunden, Humlebien

 

Pia Nørgaard bliver dagtilbudsleder for Vesterlunden, der fortsætter uændret: Nordenvinden, Nordlyset, Skovlinden, Ryttergården, Kernehuset, Kildebækken

 

Hanne Ebbesen bliver dagtilbudsleder for Dagplejen, der fortsætter uændret.

 

I den kommende tid vil dagtilbudslederne aftale besøg i de nye børnehuse, de får ledelsesansvar for. Den 30. oktober 2018 samles dagtilbudsledere og pædagogiske teamledere til en ledelsesdag, som også kommer til at omhandle den nye struktur. Endeligt vil ledelsesteamene i de nye dagtilbudsområder mødes i løbet af efteråret omkring det fælles arbejde med at starte nye dagtilbudsområder op. Rammen om processen er en ligeværdig dialog, hvor alle børnehuse i de berørte dagtilbudsområder vil opleve at være med til at skabe et nyt dagtilbudsområde i fællesskab og i et tæt samarbejde med de nye forældrebestyrelser.

 

Mange af jer har bidraget med ideer, synspunkter og høringssvar undervejs i processen. En stor tak til forældrebestyrelser, medarbejdere og ledere for jeres bidrag.

Jeg håber jeres store engagement vil fortsætte, når vi sammen virkeliggør den nye struktur.

 

Du kan se hele informationsbrevet her.

 

Venlig hilsen
Birgit Lindberg
Sekretariats- og dagtilbudschef

Sidst ændret d. 11-10-2018