Om fravalg

Børn i dagtilbud er tilmeldt den lovpligtige frokostordning, som skal tilbydes alle børn i kommunale og selvejende dagtilbud og børnehuse

I 2018 koster det 586 kr. pr. måned i 11 måneder, udover den almindelige takst for en plads i et dagtilbud. Der gives søskende- og fripladstilskud. Taksten for frokost opkræves særskilt hos forældrene og beløbet tilføres dagtilbuddet, der sørger for frokost til børnene.
Prisen for 2019 godkendes af Svendbrog Byråd senest 9. oktober 2018.

Det besluttes decentralt, hvordan frokosten skal etableres, om medarbejderne spiser med og hvilken slags frokost, der skal serveres. Det sker indenfor rammerne af de fysiske faciliteter, der er til rådighed.

Hvert andet år har forældrebestyrelsen og/eller forældrene i de enkelte børnehuse mulighed for at fravælge frokostordningen. Næste gang der er mulighed for fravalg er i perioden fra 10. oktober til 23. november 2018.

I integrerede dagtilbud kan forældrebestyrelsen vælge at aldersopdele muligheden for fravalg på børnegrupperne 0-2 år og 3-6 år.

Retningslinjer er vedtaget af Svendborg Byråd. Se Byrådets referat fra 21. september 2010 pkt. 10.
Se også Dagtilbudsloven, Afsnit II, Kapitel 2, § 16a, 16B og §17.

Det er lederen af dagtilbuddet, der har ansvaret for, at gældende lovgivning og retningslinjerne overholdes.


Siden er sidst ajourført 10. september 2018.